Historiske notiser angaaende Smaalenenes Amt.
Dette Amt lå i de ældste Tider deels under Alfheim, hvortil egentlig hørte Strækningen østenfor Rauma – Elv (nu Glommen) og for Øvrigt under Vingulmark, hvotil den mindre Deel paa Glommens Vestside synes at have henhørt, imidlertid antages i Alminnelighed, at Strækningen langs Christiania-Fjorden (ford. Foldin eller Folden) har ført Navn af Austfold – Efterat Benævnelser havde tapt seg, regnedes disse Egne amindeligvis til Viken, og Beboerne fik Navn af Vikværingen.
Denne var fra langt tilbage i Tiden en ikke uvigtig Deel av Landet, hvis Regenter ofte oppholdt seg der, hvor især den af Kong Olaf den Hellige i Begynnelsen af det ellevte Aarhundrede anlagte Stad Sarpsborg hyppigere var deres Tilholdsted. I Sarpsborg holdtes også det saakaldte Borgerting, der var et af de fire store Thinge i Landet, hvor Kongene og Thronprætendenterne thingede med Folket. Af dette ting fik denne Egn senere, som det synes i Begynnelsen af det 13de Aarhundre, Navn af Borgersyssel (Borgarsysla).
Under de borgerlige Uroligheder, som i det 12. og 13. Aarh. Herskede i landet, bleve disse Egne haardt medtagne af de stridende Partier, og det var Vikværingene, der utgjorde Stammen til det en Tidlang mægtige Parti Baglerne, ligesom Slitungenes Parti senere opstod i Marker, hvortil som anført, den østlige Deel af Viken henregnedes.
Beskrivelse av Askim:
Askim Præstegjeld, det minste i Fogderiet og et av de minste i Amtet, da det med en Længde af en Miil kun har et Flade-Indhold af 9/16 norsk Qvadratmiil med 1802 Beboere. Det hører til den Del af Fogderiet som forhen har ført Navn af Heggen, og er blot eet Kirkesogn, som tillige er et Thinglaug. Mod N.V., Øst og S.V. Omgives det af Trøgstad og Edsberg Præstegjeld, skilles for Øvrigt ved Glommen, der i Form af en Bue omgiver det paa Vestsiden, fra Spydeberg og liden Deel av Skibtvedt Præstegjeld. Det er fornemmelig paa sit løle omkring dette Præstegjeld, at Glommen danner de mange foranførte smaa Fossegjeld, mellom hvilke egentlig kun er et aabent Punct af omtrent 6000 Alens Lengde, og her har man Onstad Gundsted, hvor Glommens Vandflade er 280 Fod over Havet. Terrainet bestaar af Slette og Leerbakken. Romskollen, et isoleret Berg, naar en Høide af 560 Fod.
Agerbrug er Almuens eneste Næringsvei, og Præstegjeldet har især i Strækningene langs Glommen frugtbar Leerjord, kun faa Gaarde ere derimod forsynede med fornøden Skov.
Gjennennom Præstegjeldet gaar dem fra Christiania over Onstadsund kommende Landevei, som her deler seg i flere Arme.Kirken ligger 4 ½ Miil i N.O. Fra Moss og 4 ¾ Mill i S. O fra Christiania.
Af Sognets Gaarde anføres: Askim Præstegaard 1 ½ Skpd (15Dlr.) en god Korngaard, hvorpaa udsaaes 50-60 Id. Korn og 16 Id. Poteter, samt fødes 6 heste, 22 Køer og 30 Faar. Dertil ere fire Pladser, men liden Skov, og ved Gaarden ligger Sognekirken, der er opført av hugne Stene. Nordenfor ere Langenæs 1 1/3 Skpd. (5Dlr.) bekjent fra Feldtoget i 1814, under hvilket her var anlagt en Skandse. Onstad 1 ¾ Skpd (7 1/12 dlr) hvoraf Onstad Sundsted har sit Navn, og Eeg, 1 ¾ Skpd (6 ¼ Dlr.) alle ved Glommen og omkring et Par af samme dannede Evjer, af hvilke Gaarde den Sidste er bekjent av et betydelig Jordfald, der udgik i Glommen 1816, og nordligst i Sognet Aaser 2 ¼ Skpd (10Dlr) hvilken sidste er et av Præstegjeldets største Brug.
Juletreet – Levende juletre.
Når kom juletreet til Askim?
Det er nå omkring ett hundre år siden det ble alminnelig med juletrær her i vårt land. Så det kan altså feire jubileum her hos oss. Men det er nok adskillig eldre i andre land. Den eldste skildring av pyntet juletre stammer fra Strassburg i l605. Men det nok ikke alle som var begeistret for det. En predikant talte mot den syndige skikk å sette opp et såkalt juletre i stuen, og behenge det med dukker og søte saker. Det var barnaktig, sa han, å feire julen på den måten. I 1755 forbød biskop Sigismund av Salzburg skikken med juletre. Det skadet skogen, og det til og med overtroisk bruk»
Men i dag feires julen med juletre over hele den kristne verden. Det var særlig som barnas tre, det seiret så fort og så stort.
Det knytter seg naturligvis mange legender til juletreet. En av den sier at Adam førte med seg ut av det tapte paradis en gren av kunnskapens tre. Den ble plantet på graven hans, og av den grenen vokste det treet opp som Kristi kors ble laget av. Tanken har så muligens blitt ført videre på paradistreet, livstreet, til frelserens tre – til juletreet. Mange andre legender fra sen-middelalderen taler om trær og busker som blomstrer og bærer frukt – den velsignede julenatten, da de umælende dyr får mæle til å prise Gud, og vannet i brønnene blir forvandlet til vin.
Og juletreet skulle være et billede på dette.
Ide siste år er det blitt vanlig med store, pyntede juletrær på sentrale plasseri byene, men over i Statene har de i de siste år gått et skritt videre.I Norsk Ukeblad forteller
